Nyheder
Marts 2012:Så er datoerne for årets arrangementer fastsat, og næste arrangement er den årlige MØF-bowling, hvilket kommer til at foregå tirsdag d. 3. april. Prisen er på 150 kr. hvilket inkluderer lækkert mad, en times bowling, skoleje og en ordentlig omgang hygge. Tilmeldingslister er allerede hængt op, og tilmeldingsfristen er tirsdag. d. 27. marts. Tilmelding er bindende.
Derudover har studietursgruppen meddelt, at den foreløbige dato for studieturen er fra tirsdag d. 25. september til og med lørdag d. 29. september (uge 39).
Februar 2012:
Vi fra den nye bestyrelse vil gerne sige tak for en hyggelig indmeldelsesbar fredag d. 3. februar, og vi glæder os til stå for mange flere hyggelige arrangementer i det kommende år. Resten af datoerne vil løbende blive opdateret.
November 2011:
Så er det snart juletid, og dermed tid til den årlige generalforsamling og julefrokost. Julefrokosten starter kl 18 og foregår i fysisk kantine. Billetten koster 130 kr, og 60 kr hvis man ikke kan spise med. Der er som sædvanlig tilmelding på MØF-tavlen. Traditionen tro er tidligere studerende velkomne til denne fest. De kan tilmelde sig ved at sende en mail til moef@imf.au.dk og der vil være mulighed for at købe gæstemedlemsskab for 25 kr. Vel MØF!
August 2011:
Bestyrelsen siger velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem, Frederikke(09), som overtager Mikkels plads som menig. Vi er i øjeblikket ved at arrangere et virkesomhedsbesøg til TDC, forhåbenligt inden studieturen. Hold øje med MØF-tavlen. Vi er også ved at lægge sidste hånd på dette års oktoberfest, som i år afholdes den 23. september i fysisk kantine.
Januar 2011:
Så har den nye bestyrelse afholdt første møde, og vi glæder os rigtigt meget til et spændende år. Datoen for indmeldelsesbaren er lagt fast. Det bliver fredag d. 4. februar. Resten af datoerne vil blive opdateret herinde snarest muligt. Tjek også gerne om jeres oplysninger er korrekte herinde, og skriv eventuelle rettelser til Lykke(09).
September 2010:
Efter en veloverstået sommerferie, var det tid til at komme på studietur. I år gik turen til vores dejlige hovedstad København. Som sædvanlig var der mange gode virksomhedsbesøg, og et stærkt socialt samvær, specielt ved fællesmiddagen.
Næste punkt på kalenderen er Oktoberfesten som bliver holdt i fysisk kantine, og det er som sædvanlig en rigtig god anledning til at møde de nye russer.
Marts 2010:
Jyske bank har sendt den endelige invitation til deres virksomheds arrangement. Arrangementet finder sted tirsdag den 13. april, fra 10-14 i Silkeborg.
Der vil være 5 workshops man kan tilmelde sig. Sidste tilmelding er den 6. april. Mere info vil være at finde på plakaten der hænger på MØF-tavlen.
Februar 2010:
Der vil komme en tilmeldingsseddel til MØF-bowling op på MØF-tavlen Mandag d. 1. Marts. Prisen er 165 kr. hvilket inkluderer: Dejlig mad, en times bowling, skoleje og en masse hygge.
Efter bowling tager vi på Der Kleine Bierstube, der ligger lige i nærheden af bowlinghallen. Ligesom sidste år foregår det i bowlinghallen ved musikhuset. Tildmeldingen er bindende.
Januar 2010:
Bestyrelsen har holdt deres første møde, og har fået fastsat datoerne for festerne det kommende år. Hjemmesiden er opdateret så datoerne passer.
December 2009:
Den nye bestyrelse vil gerne sige tak til den gamle bestyrelse for et godt stykke arbejde, og er nu klar til at overtage styringen. Der er kommet billeder ind på MØF gruppen.
November 2009:
Så nærmer vores årlige julefrokost sig. Datoen er som bekendt d. 11/12 og prisen bliver 120 kr. Færdiguddannede mat-øk'ere kan tilmelde sig via mail (moef@imf.au.dk).Bemærk at et kandidatmedlemskab koster 25 kr. som altså skal lægges oven i prisen hvis man ikke er medlem.
September 2009:
Da der i ugen fra d. 4/12 til d. 11/12 i år er ekstraordinært mange der skal skrive økonometriopgave, har vi besluttet at rykke julefrokosten så den i år løber af stablen d. 11/12.
April 2009:
Besøg hos Rasmus Vinther (tidligere mat-øk'er) på Vestas er kommet i stand. Det bliver d. 15/4 kl 17.00.
Januar 2009:
Så er dagen for indmeldelsesbaren fastlagt, og det bliver fredag d. 6/2-09. Så mød op, få en gratis øl eller vand og sidst men ikke mindst, bliv medlem af MØF.
December 2008:
Helene 06 har skrevet et fint referat af vores generalforsamling forleden. Til
interesserede kan det læses her.
December 2008:
Så har den nye bestyrelse overtaget roret. Først og fremmest tak til vores forgængere, som har gjort et godt stykke arbejde. Billederne fra vores netop afholdte julefrokost, kan ses på MØF's facebook profil.
August 2008:
Det nye skoleår er så småt ved at komme igang, hvilket også betyder fordeling af læsepladser.
Ansøgning herom foregår ved at udfylde denne blanket
og aflevere den senest torsdag d. 28. august kl. 12.00.
Maj 2008:
Bestyrelsen takker alle for en hyggelig kroketturnering og majfest.
Årets kroketmestre blev Team Broue i form af Michael og Morten, '06,
der hver især stolt modtog en gylden kølle.
Februar 2008:
Referat fra generalforsamling 2007.
Januar 2008:
Ansøgning om læsepladser skal ske inden fredag d. 1. feb.
Ansøgningsskema kan findes her i pdf eller i word-format.
December 2007:
Referatet fra studieturen i New York 2007 er nu tilgængeligt. Læs det her.
December 2007:
Så har MØF's hjemmeside fået et brush-up. Nostalgiske møf'ere kan dog stadig finde den gamle
her.
December 2007:
Husk at se alle de nye fede billeder fra 2x julefrokost (alle MØK + gamle MØK).
December 2007:
Vedtægtsændringer er trådt i kraft som bestemt ved generalforsamlingen d. 7/12/07.