Vogel-vor
Vogel-vor, du som er i XBlast-koderne!
Helliget vorde dit XBlast; komme din bane;
ske din vilje i XBlast, således også i D03;
giv os i dag vor daglige TØ;
og forlad os vores blødninger,
som vi IKKE forlader de, der bløder på os;
led os ikke ud i skrumpen;
men fri os fra Norbert;
thi din er banen, sejren og håne-retten i evighed!
WHHAAAAAEEEE!
De ti bud
- Du må ikke spille andre spil end Blast
- Du må ikke bruge ordet Whhaaaaaeeee i andre sammenhænge end
Blast
- Du skal komme til Blast-TØ og holde den hellig
- Ær dine læremestre i Blast, og hån dem kun når det er nødvendigt
- Du skal slå ihjel
- Du må ikke gå på din makker, med mindre han går på dig
- Du skal snylte alt hvad du kan
- Du bør ikke sige noget smart
- Du må ikke begære en andens makker
- Svampe er sjove
Skabelsesberetningen
I begyndelsen skabte Vogel Blast.
Banerne i første udgave var øde, uden extras og uden skrump, og
Vogels ånd var i koderne.
Vogel sagde: "Der skal være extras", og der kom extras. Vogel så, at
extras var gode dyr, og lavede en mangfoldighed af dem. Vogel skilte
deadheads fra extras, og det blev lyst, og det blev mørkt.
Vogel sagde: "Der skal være en feature i hver bane, og den skal
skille de ringe fra de ringringe", og således skete det i
virkeligheden. Vogel kaldte featuren for skrump. Så blev det lyst, og
det blev mørkt, anden nat.
Vogel sagde: "Der skal være mure der kan springes i stykker, og
herunder skal der være extras", og det skete. Vogel kaldte disse mure
Blastables, og han så at det var godt.
Vogel sagde: "Der skal være baggrund, og forskellige shapes", og
det skete. 'Normal', 'fat' og 'girl' var navnene, og Vogel så at de
var gode. Og det blev lyst, og det blev mørkt, tredje nat.
Der skal være markiser ud for D03, så man ikke kan skelne nat fra
dag; disse skal bruges ved TØ og andre vigtige begivenheder. Også
dette er godt. Og det blev lyst, og det blev mørkt, fjerde nat.
Vogel sagde: "D03 skal vrimle med Blastere", og der kom Blastere af
alle typer til; og Vogel så, at de var ringe. Men han velsignede dem
og sagde: "Spil Blast, kom til TØ og besæt terminalerne i D03." Det
blev lyst, og det blev mørkt, femte nat.
Vogel sagde: "Lad os skabe blastere i mit billede." Vogel skabte
taberne i sit billede, og velsignede dem og sagde: "Bliv talrige,
opfyld D03 og underlæg jer det. Hersk over rummets terminaler og IMFs
servere, og forband SAS-brugere." Vogel satte Mat.Kant og Turbo Sprint
på Jorden, og herfra skulle taberne få mad. Det blev lyst, og det blev
mørkt, sjette nat.
På den syvende dag stod Vogel op klokken 17, og spillede Blast, og
derfor sagde han: "Hver dag, når klokken bliver 17, skal I mødes og må
ikke lave andet end at spille Blast." Vogel så, at det var godt.
Trosbekendelsen
Jeg forsager SAS og alle dets løbske processer og al dets
væsen.
Jeg tror på Oliver Vogel, den almægtige
XBlasts og non-livets skaber.
Jeg tror på Yves Bresson,
hans enbårne lærling, vor Herre,
givet tre liv på første bane,
givet en stjerne,
bekommet et tidspunkt, holdt af en bombe
død og skrumpet
gået videre til næste bane,
her opstået fra de døde,
henfaret til D03
siddende ved Vogel Faders, den almægtiges,
højre hånd, hvorfra han skal komme
at håne levende og døde blastere.
Jeg tror på TØ, en hurtig én til ni
D03, tabernes samfund,
den evige hån, Blasternes genopståen på næste bane
og aldrig noget liv.
Whhaaaaaeee
|